Spejderliv Instruktions-Video-Weekend

Hent tilmeldings-blanket

Vi vil gerne lave Spejderliv-bogen om til gode videoer... men det kan vi slet ikke gøre alene.

Derfor har vi brug for din hjælp. Især hvis du er 14 - 17 år eller 18 - 21 år, og gerne vil være med til at dyrke spejderhåndværk som pionering, knivslibning og madlavning foran et kamera. Vi optager videoerne i weekenden d. 8. - 10. september på Moselund Spejdercenter og det koster gratis at være med. Det bliver brand-hyggeligt med både spejderhåndværk og masser af spejderhygge.

To foto fra vores prøve-video-filming i maj

Videoerne bliver så en del af universet omkring håndbogen Spejderliv. De kommer på spejderliv.dk og på YouTube og skal inpirere en masse andre spejdere til det gode spejderhåndværk.

Du kan tage af sted sammen med din patrulje, dine kursusvenner eller helt på egen hånd.

Så tilmeld dig en helt unik spejdertur, hvor vi skruer lidt ekstra op for det gode spejderhåndværk!

Hvor foregår det?
På det smukke Moselund Spejdercenter

Hvornår foregår det?
Weekenden d. 8. september til d. 10. september

Hvornår er sidste tilmelding?
Det er den 1. september

Hvad koster det så?
Jo, det koster gratis (Ja, ikke dårligt vel? Det eneste du skal sørge for er transporten).

Hvem kan tilmelde sig?
Spejdere mellem 14 og 17 år, eller spejdere mellem 18 og 21 år. Du kan både tilmelde dig enkeltvis eller som en hel patrulje.

Hvordan gør man?
Skriv en mail til spejderliv@kfumspejderne.dk (helst inden d. 1. september). Gerne med en tilmelding.

Må der komme en leder med spejderne 14-17 år?
Ja, det må der gerne.

Det bliver helt sikkert ikke kedeligt. Håber vi ses!

Med spejderhilsen,
Redaktionen bag Spejderliv
René, Steen, Jacob og Kim

Cookie- og privatlivsindstillinger Åbn