Hvis du slår ordet op i ordbogen, får du cirka følgende:
“Topo” er fra oldgræsk (τόπος) og betyder sted eller landskab. Det samme med “grafisk” (γραφικός) som betyder tegning eller skrift. Altså en tegning af landskabet. Eller på godt dansk: “Landkort”.
Når vi taler om topografiske kort, bruger vi ordet til at adskille det fra andre slags kort. Det drejer sig om kort, der f.eks. viser staternes placering, klimabælter eller geologi. Det adskiller dem også fra de mere enkle kort som GPS-navigationen plejer at benytte. Et topografisk kort er detaljeret. Det viser landskabet og menneskeskabte bygninger og tilpasninger. Det indeholder højdekurver, skove, vandløb, veje, jernbaner, broer, byer og mange andre menneskeskabte genstande.
Fordelen ved det topografiske kort er, at det giver mange informationer og det giver dig flere muligheder for at se hvor du er. Der er simpelthen flere fikspunkter. Hvis du kan se at du står på den højeste bakke, i en skovkant, med udsigt til 4 vindmøller, så kan du ret let finde ud af, hvor du er på kortet. Du kan også ret let finde ud af, at du ikke er det rigtige sted.
Det topografiske korts detaljerigdom, er også det der gør det svært at bruge. Der sker rigtigt meget, og mange af informationerne er kogt ned til små symboler og farver, man skal kunne afkode. Det kaldes “signaturer” på et topografisk kort, og de kan være en rigtigt god ide at have øvet dem hjemmefra, eller havde dem med på et separat stykke papir.
Udover at vise virkeligheden, så viser kortet også noget, der absolut ikke kan ses derude i landskabet - men en enkelt undtagelse, som den skal vi nok komme tilbage til.
Det ekstra lag “data” ovenpå virkeligheder, og et gitterværk i tynde sorte og lyseblå linjer, der deler kortet op i mindre firkanter. De små tynde lyseblå firkanter, viser det geografiske net (gradnet) og det sorte firkanter viser UTM-nettet.
Det geografiske net, er en måde at dele Jorden op på i længde og breddegrader. På den måde laver man et koordinatsystem, hvor alle steder på planeten kan få sit egen unikke tal. Systemet er opfundet i England i 1851, af Sir George Biddell Airy, der var kongelig astronom. Derfor har systemet udgangspunkt i hans arbejdsplads, det kongelige observatoriet i Greenwich. Systemet blev godkendt af 22 lande – heriblandt Danmark – i 1884. Siden har vi levet med, at verdens centrum ligger i England. Franskmændene protesterede selvfølgeligt, og ville have Paris som centrum &nash; så de kom først med i 1911.
Det geografiske net tager udgangspunkt i at Jorden er rund. Og det er den jo - men kort er flade og der er en del matematisk bøvl i den forbindelse, når de krumme længde og breddegrader skal rettes ud. UTM, der står for “Universal Transverse Mercator”, gør verden flad og deler den op i 60 firkanter, kaldet zoner. UTM nettet har været vist på danske kort siden 50’erne. UTM tager på sin egen vis også udgangspunkt i Greenwich, da kortet starter i “Anti-Greenwich”, altså “på bagsiden” af jordkloden, 180 grader væk fra det kongelige observatorium i længdegrader.
Nu kommer vi til undtagelsen, nemlig det ældste system. Der ligger et “usynligt” netværk af trekanter ned over kortet, som har hjulpet fortidens landmålere med at afgøre hvor stort Danmark egentlig er. Det hele kommer af en matematisk metode, der hedder trigonometri.
Trigonometru gør os i stand til at udregne relationen mellem sider og vinkler i trekanter. Trekanter er faktisk meget taknemmelige at udregne siderne på, du behøver kun én længde og to vinkler, så kan man bare gå i gang. Det er en stor fordel, at man kan beregne afstande i hovedet, så slipper man for at gå rundt med et målebånd.
Derfor er Danmark opmålt igennem en masse trekanter. For at lave trekanterne, starter man med at finde tre fikspunkter, som ofte står på høje steder i landskabet. Der er der en lille tilhugget granitsten, som kaldes et postament, og dem kan man stadigvæk se i landskabet. Der findes over 330 podstamenter i Danmark, og de er også indtegnet på det topografiske kort. I princippet giver det dig mulighed for at lave dine egne målinger og kort og at tjekke, at landmålerne har målt ordentligt efter.
Begreberne fra landmålernes guldalder har for øvrigt sneget sig ind i sproget igen. I hvert fald på direktionsgangene i danske virksomheder. “Benchmark” er nemlig det engelske ord for et postament, og “Baseline” er den (ene) længde, som du selv må ud og måle op.
Topologi har været kendt lige fra antikken, men det har ikke altid været forbundet med store kort. Man kan også være “topograf”. Det betyder at man beskriver sin egen lille “topos”, og f.eks. tegner et kort over Ølsemagle, Fredericia eller Ribe – med en beskrivelse til. Det var en populær hobby allerede for 300 år siden. En topograf ville vi nok i dag kalde en lokalhistoriker.
Først i 1700 tallet begyndte topografi at få den betydning, som det har i dag. Et præcist landkort, der viser landskabet, som det er. Det første moderne topografiske kort blev påbegyndt at den italienske astronom Giovanni Domenico Cassini. Det var et meget ambitiøst projekt, som skulle opmåle hele Frankrig. Da Cassini døde, overtog hans søn arbejdet og derefter hans barnebarn. Det blev færdigt i 1789 og udkom under navnet “Carte de Cassini”. Hele herligheden havde taget ca. 120 år.
I 1761 begyndte Det Kongelige Videnskabernes Selskab at kortlægge Danmark. Den første trekant var mellem Brøndby Høj, Tinghøj ved Søborg og Rundetårn. Den eneste afstand man egentligt målte, var afstanden mellem Brøndby og Tinghøj. (ca. 9,115 m). Det eneste landmålerne nu skulle, var at finde de rigtige vinkler mellem forskellige højdepunkter i landskabet, så gav resten sig selv. Kortet var først færdigt i 1841, men Danmark var jo også lidt større dengang.
Og apropos, så lærer spejdere også at være topografer. I gamle dage var det forventet, at man kunne tegne en kortskitse. Der var også arbejdsprogram i mere seriøse landmåler-teknikker såsom nivellering, krydspejlinger og trigonometri. Og det er der faktisk stadigvæk i den nyeste version af Spejderliv - dog uden nivelleringsdelen.
Hvis du kan nogle ret enkle kompaspejlinger, og har en lommeregner på dig, så er du godt på vej til at lave dit eget lille topografiske kort.