"dut dut dut ... duuut duuut duuut ... dut dut dut".
Telegrafisten sveder. Han trykker hektisk på sin nøgle. Udenfor hører han den vilde panik på dækket. Tusindvis af fødder er på vej i redningsbådene. Det er en oktobernat i 1912 og kæmpe-skibet RMS Titanic har netop ramt et isbjerg.
De mange duut bliver omsat til radio-signaler, og signalerne bevæger sig hurtigt over havet i den kolde nat. Radioerne på fiskerbåde og mindre skibe opfanger signalerne. Deres morse-nøgle oversætter til bogstaverne: S O S.
Det er egentlig ret genialt: Altså, at man kan sende beskeder med korte og lange dut...
Lad os kalde korte dut'er for prikker og lange duuut'er for streger.
I 1837 opfandt Samuel Morse telegrafen. Han fandt ud af et system, så han kunne sende tal som prikker og steger. Kort tid efter fandt Alfred Vail på, at man også kunne sende bogstaver, og senere var Friedrich Gerke med til at forbedre systemet. Til ære for Samuel Morse, kalder vi i dag oversættelsen fra dut'er til tegn og bogstaver for Morse-alfabetet (selvom han kun fandt på det med tallene).
Nu om dage bruger vi denne her tabel til bogstaverne:
Og denne tabel for tal og andre tegn:
.
,
?
'
!
/
(
)
&
:
Du kan selv prøve at sende nød-signalet, S O S, i vores lille hjemmebyggede telegraf.
Du har måske opdaget at det er svært at oversætte baglæns. Altså fra prikker og streger til bogstaver. Der bruger man tit en morse-nøgle. Den ser sådan her ud:
E | T | ||||||||||||||
I | A | N | M | ||||||||||||
S | U | R | W | D | K | G | O | ||||||||
H | V | F | * | L | Æ | P | J | B | X | C | Y | Z | Q | Ø | CH |
Begynd fra toppen. Hvis første tegn er en prik, vælger du det lyse felt, og hvis det første tegn er en streg, det mørke. På den måde finder du hurtigt oversættelsen.
Prøv selv med · — · ·, der er koden for L:Du kan også printe din egen morse-nøgle, ved at hente vores morsenøgle-skabelon.
Hvis du har brug for hjælp til at oversætte frem og tilbage, kan du bruge denne oversættelses-maskine:
Du kan sende morse med en telegraf. Ok, det virker lidt gammeldags. Til gengæld er morse nemt at lære. Det kan give dig en idé, om hvordan moderne kommunikations-systemer virker. Og så kan morse også bruges i nødsituationer, hvor mobiltelefoner er løbet tør for strøm eller signal.
En sen nat kan du blinke hemmelige beskeder med lommelygten. Et langt blink betyder en streg (tæl til 3), og et kort blink betyder en prik (tæl til 1). En kort pause mellem blink (tæl til tre) betyder nyt bogstav og en lang pause (tæl til 5) betyder nyt ord.
Om dagen kan du sende morse med signal-flag. Hvis du står på en bakke, kan de ses bemærkelsesværdigt langt væk. Tag et flag i hver arm: Et flag "ud" betyder prik. Begge flag betyder streg.
Det kan være svært at udføre, så sørg for at få hjælp: Én vifter med flagene. En anden læser beskeden op i prikker og streger. Den sidste holder øje med modtagerne: Sender de en besked tilbage? Beder de om at få gentaget noget?
De forskellige tegn er beskrevet her. Mellem hvert tegn tages flagene ned i vente-position. Så kan man nemt aflæse, at der f.eks. bliver sendt to streger i træk. Sørg for at det ikke går for hurtigt. Det kan være svært at følge med i den anden ende.
Hvis du skal modtage en morsebesked, skal I også helst være flere. Én læser op, hvad der bliver sendt. En anden skriver ned. Flere kan også skrive ned. Der kommer tit fejl i nedskrivningen. Den sidste sender besked tilbage til afsenderne, hvis det er nødvendigt.
Streg-tegninger af Alice Vestergaard fra bogen Spejderliv.
Du kan læse meget mere om morse og signalering i spejderhåndbogen Spejderliv.