Der findes masser af forkellige sten på de danske strande. Har du nogle gange undret dig over, hvad det er for en underlig sten, du har fundet? Se om du kan finde den her — blandt de ni mest almindelige sten i Danmark.
Danmark ligger på et tykt lag kalk. Kalken stammer fra kalkskeletter, der gennem millioner af år blev samlet sig på havbunden. Langsomt hævede landet sig. I lommer i kalken blev der dannet sandsten, kalksten, skifer og ikke mindst flintesten. Derfor kan du finde flint til primitiv båltænding over næsten hele Danmark.
Sammenpresset sand. Tydelige korn og ofte med striber, hvor forskellige farver sand er blevet aflejret.
Meget finkornet. Er ofte sort, brunlig eller rødlig. Dannet i huller i kalk eller ler. Skorpen på stenen er ofte hvid af kalk. Når flint slås i stykker, dannes der skarpe kanter.
Sammenpresset kalk. Simpelthen. Meget hvid og meget porøs.
Under istiden bevægede store gletchere sig henover hele Norden. Gletcherne skrabede henover bjergene i Norge og Sverige og tog nogle klippestykker og sten med til Danmark.
Disse bjergarter er skabt ved at mineraler længere inde i Jorden er kommet under stort tryk og høj temperatur.
Basalt kan under højt tryk og høje temperaturer omformes til amfibolit. Amfibolit er sort og hvidt og består ofte af lag med forskellige mineraler. De sorte lag udgøres af hornblende.
Kan dannes af andre bjergarter, der udsættes for stort tryk. Trykket får forskellige mineraler til at lægge sig i striber i stenen.
Kompakt, hård og ensartet. Består mest af kvarts.
Dybt under jorden er der meget, meget højt tryk og meget høj temperatur. Så høj at sten smelter og bliver til magma. Igennem vulkaner kan magmaen nogen gange sprøjte op til overfladen. Så kaldes den for lava.
De magmatiske sten er ligesom de metamorfe kommet til Danmark med gletcherne under istiden.
Meget kornet og ofte rødlig. Granit består af flere forskellige korn, blandt andet kvarts og feldspat. Jordens skorpe og bjergkæderne består mest af granit.
Helt sort. Kan være glat eller lidt porøs. Basalt er størknet lava eller størknet vulkansk aske.
Store tydelige korn i et ellers ensartet materiale. Udfra kornenes form og sammensætning kan man bestemme hvor stenen kommer fra. På billedet ses en rombeporfyr fra Oslofjeldet i Norge. Stenen er fundet på stranden ved Gilleleje.
Du kan læse mere om naturen i spejderhåndbogen Spejderliv.