Højdekurver
Højdekurver – mere teknisk kaldet ækvidistance-linier – er kurver på et kort, som viser højdeforskellene imellem bakkedale, højde-drag, skrænter, vandkant, bjergtoppe osv.
Husk at kigge på højdekurverne, når du løber orienteringsløb. Når kurverne ligger tæt, er der stejlt, og når der er langt imellem dem, er der fladt. Det er tit hurtigere at løbe udenom bakken end hen over den.

Ækvidistancen er højdeafstanden mellem højdekurverne. Den står angivet på kortet, men er normalt 2,5 meter eller 0,5 meter.
Høj eller lavning?
Højdepunkter er markeret med en prik og en kote. Koten er punktets højde over havets overflade. Sammen med højdekurverne kan du bruge koten til at afgøre, om der er tale om en høj eller en lavning.

Find koten (f.eks. 36,2 m) og find den nærmeste højdekurve. De fuldt optrukne linjer svarer til højder fra fem-tabellen. Hvis kurven er lavere end koten, er der tale om en høj. Hvis kurven er højere end koten, er der tale om en lavning.
På orienteringskort med fuldtopstrukne højdekurver vises høje og lavninger lidt anderledes end på det almindelige topografiske kort.
Streg-tegninger af Alice Vestergaard fra bogen Spejderliv.