Freezer

Freezer er et fysisk og heftigt holdspil, hvor der både er plads til den hurtige løber, den stærke forsvarer og den snedige angriber. Og husk: matchen mestres mageligt med mægtigt makkerskab!

Freezer-bane

Bemærk fanerne og gift-felterne.

Regler

  1. To hold begynder i hvert deres inderfelt sammen med deres fane. Hvert hold må ikke flytte deres egen fane.
  2. Dit hold vinder enten ved at erobre mod­stand­ernes fane hjem til jeres eget inderfelt, eller ved at “dræbe” alle mod­stand­erne.
  3. Du dør, hvis du krydser en af stregerne på banen (altså hvis du rører jor­den på begge sider af stregen).
  4. Gift­feltet gør det særlig svært at trænge ind i mod­standerens base. En modstander med begge fødder i gift­feltet kan nemlig “dræbe” dig bare ved at røre dig.
  5. Ofte er du nødt til at ofre dig i et “selvmordsangreb”, hvor du i angrebet får trukket den giftige modstander med ud over stregen.
  6. Fanen må heller ikke krydse stregerne på banen, så for at vinde skal dit hold altså hele vejen igennem banen og hente mod­standernes fane ud, og hjem til jeres eget inderfelt.
  7. Hvis du dør med fanen i hånden, efter­lades den på “mord-stedet”.

Lær meget mere om sam­arbejde og patrul­jen i bogen Spejderliv.

Cookie- og privatlivsindstillinger Åbn