6. Pionering

Storpionering

Ved storpionering begynder det at blive rigtigt vildt, men samtidig  stiger  risikoen  for  ulykker.  Det  stopper  med  at  være  en legeplads, og så er der ikke plads til spas og fjolleri.

Sikkerhed

Intet er vigtigere end et godt helbred, så lad være med at tage chancer. Følg disse råd for at forhindre skader og ulykker:

  •  Sørg for at udpege en erfaren person som sikkerhedsansvarlig, der hele tiden har overblikket over byggeriet. 
  •  Tænk gerne fremad, hvad kan gå galt, tænk i risikoer.
  • Ved byggeri i højden (ca. 2 personer højt) bør alle bære sikkerhedshjelm. Ting, der falder ned, kan jo også ramme dem, som bare “kigger” på. 
  • Brug handsker og solide sko.
  • Sørg for faldsikring, når der bygges i højden.
  • Ved bevægelige dele eller mange mennesker dannes en sikkerhedszone med reb/afspærringsbånd.
  • Oprydning er en god ting. Fjern ubenyttede rafter og eventuelt sten, så man ikke lander på dem, hvis man falder ned.
  • Sikr jer, at stolper er gravet solidt ned.
  • Vær  opmærksom  ved  nedtagning.  Rafter  falder  hurtigere ned, end de kommer op…

Byggetilladelse

Ved større lejre og blivende  konstruktioner skal der tit hentes byggetilladelse ved  den pågældende kommune.

Karrusel

Det er næsten som at være i Tivoli, og den virker faktisk overraskende godt. Kræver dog nogle gode armmuskler for at blive trukket i gang. Findes i forskellige udgaver, bare en enkel rafte, eller med 2 rafter om et enkelt træ.

Kastemaskine

Kastemaskine, blide, katapult Kært barn har mange navne. Kastemaskiner kræver både særlig forsigtighed, og at en ansvarlig leder er involveret.

Streg-tegninger af Alice Vestergaard fra bogen Spejderliv.