Skriv hemmelige koder med dit eget

Kodehjul

Hent skabelon

Et kodehjul kan bruges til at skrive hemmelige beskeder. Kodehjulet bruger noget, der hedder en Cæsar-kode.

Julius Cæsar var romersk kejser, og han var meget glad for koder. Han brugte en særlig kode til at skjule sine beskeder. Han byttede bogstaverne i alfabetet ud med hinanden på sin helt særlige måde: Hvis man for eksempel vælger at bytte alle A'er om med K'er, så skal man fortsætte i alfabetisk rækkefølge, så B'er byttes med L'er, C'er til M'er, osv. Så kommer den hemmelige besked til at helt uforståelig ud. For at læse beskeden igen, skal den først oversættes baglæns, så K igen bliver til A, L til B, M til C osv.

Man bruger normalt en tabel til at oversætte Cæsarkoder. For A-K koden, ser den sådan her ud:

A B C D E F G H I J K L M N
K L M N O P Q R S T U V W X

O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Y Z Æ Ø Å A B C D E F G H I J

Find bogstavet, du skal oversætte i første række, f.eks. et "H". Så finder du bogstavet, du skal oversætte med, nedenunder (for "H" blier det til "R"). Når du skal løse koden, starter du i stedet nedefra og bytter om med bogstavet, der står ovenover.

Beskeden "HEMMELIGHED" bliver så til "ROWWOVSQRON".

Kodehjul

Ved at "forskyde" alfabetet kan man lave 28 forskellige Cæsar-koder. I stedet for 28 tabeller kan vi bruge et kodehjul. Prøv at dreje det rundt og lave nogle af de 28 koder:

Drej på kodehjulet

Læg mærke til, at der også er en morse-nøgle i midten af hjulet. Så kan du også bruge hjulet til at løse morse-koder.

Lav dit eget kodehjul

Vi har lavet en print-skabelon, så du kan lave dit eget kodehjul til at have med i lommen. Sådan gør du:

Nu kan du lave din egen kode og udfordre dine venner til at løse den!

Du kan læse meget mere om koder og hemmelige beskeder i bogen Spejderliv udgivet af 55°Nord.

Cookie- og privatlivsindstillinger Åbn